jeg har setrørpladerfejl på måder, som materialedatabladet aldrig forudsagde. Et 316-ark gennemhullet i en service, der så godartet ud på papiret, fordi kølevandet bar spor af chlorider, som ingen kontrollerede. En kulstofstålplade med en perfekt belægning svigtede ved rør-til-rørpladesamlingen, fordi belægningen aldrig nåede sprækken. Materialevalg får stor opmærksomhed i specifikationen, og det fortjener det, men materialet alene afgør sjældent resultatet. Det, der afgør, er, om materialet passer til det faktiske miljø, og om fremstillingsdetaljen lader materialet gøre sit arbejde.

Hvad rørarket faktisk bliver bedt om at gøre
Rørpladen er en plade, der adskiller to væsker, understøtter rørene og bærer trykbelastningen fra begge sider. Det er også den komponent, hvor veksleren koncentrerer sin risiko: både væsker, trykgrænsen, sprækkerne og aflejringerne mødes på én plade.
Det betyder, at materialet skal gøre tre ting på én gang. Det skal modstå korrosion fra begge væsker. Den skal have nok styrke til at bære trykket og den termiske belastning. Og det skal kunne fabrikeres, så rørhullerne, rør-til-rørpladesamlingerne og beklædningen kan udføres pålideligt.
De fleste materialefejl, jeg har set, var ikke forårsaget af, at legeringen generelt var forkert. De var forårsaget af, at legeringen var forkert for en bestemt tilstand, normalt en sporkomponent eller en stillestående zone, som ingen vurderede.
Materialerne, sagt klart
- Kulstofståler stærk og billig. Det bruges til vand, brændstof og mange moderate tjenester, og det er afhængigt af en belægning, en foring eller en korrosionsgodtgørelse. Det er det rigtige valg, når servicen er godartet, og budgettet har betydning. Det er det forkerte valg, når væsken er aggressiv, fordi en belægningsfejl bliver til en korrosionscelle, og rør-til-rørplade-spalten er det sværeste sted at belægge.
- Rustfrit stål, 304 og 316, er arbejdshesten til kemisk service, fødevareforarbejdning og moderate kloridmiljøer. 316 tilføjer molybdæn og håndterer chlorider bedre end 304. Begge er afhængige af et passivt oxidlag, og begge mister det lag i chlorider, under stillestående iltfattige forhold og i reducerende syrer. En 316-plade i en kloridrig kølevandsservice kan pit lige så slemt som kulstofstål, kun langsommere og mindre forudsigeligt.
- Duplex og super duplexgiver højere styrke og bedre kloridmodstand end 316. De bruges i havvand, offshore og kloridrige procestjenester. Afvejningen er svejsbarhed, og fremstillingsproceduren skal kvalificeres.
- Kobberlegeringer har fremragende termisk ledningsevne og bruges i HVAC, marine og nogle procestjenester. De er sårbare over for spændingskorrosion og afzinkning i aggressive miljøer, så kemien skal kontrolleres nøje.
- Nikkellegeringer, såsom Inconel og Monel, bruges til de aggressive tjenester, hvor intet andet overlever: varme koncentrerede syrer, blandet syreservice og højtemperaturætsende strømme. De er dyre, og de specificeres normalt først efter en korrosionsvurdering bekræfter, at de er nødvendige.
- Titaniumer standarden for havvand, afsaltning og kloridrig service. Det er i det væsentlige immun over for kloridgruber i de fleste driftsområder, men det er dyrt, og det har sine egne grænser, herunder tørt klor og nogle reducerende syrer.
Beklædt plade er det praktiske svar til mange projekter. En kulstofstålplade med en rustfri, duplex- eller titaniumbeklædning giver korrosionsbestandighed på den fugtede flade, mens kulstofstålet bærer den strukturelle belastning. Det er normalt billigere end en massiv legeringsplade. Beklædningstykkelsen og bindingskvaliteten er de kritiske detaljer, fordi et ubundet område bliver til en korrosionscelle.
Hvad der faktisk bestemmer, om rørpladen Lasts
Databladet vil give dig legeringen og tykkelsen. Det vil ikke fortælle dig the ting, der afgør, om rørpladen overlever.
Dette er det første input, og det er det, der oftest springes over. Du skal bruge den faktiske væskesammensætning på begge sider, inklusive sporchlorider, temperaturen, pH-værdien og iltniveauet. Et generelt kemisk resistensdiagram er ikke nok. Sporklorider fra kølevand er den mest almindelige årsag til fejl i rustfri rørplade, jeg har set.
Røret og rørpladen er normalt forskellige materialer, og det er her den galvaniske korrosion starter. Fugedetaljen, hvad enten den er ekspanderet, svejset eller begge dele, skal være kompatibel med begge materialer og med væsken i sprækken.
Hvis der anvendes beklædt plade, skal bindingen verificeres. Et ubundet område er en korrosionscelle og et potentielt fejlpunkt. Spørg efter optegnelserne om obligationsinspektionen.
Nogle materialer er svære at svejse eller bearbejde, og fabrikationskvaliteten påvirker korrosionsbestandigheden. Et dupleksark med en dårlig svejseprocedure kan miste sin korrosionsbestandighed i den varmepåvirkede zone. En titaniumplade kræver inert gasafskærmning, og en dårlig svejsning er et korrosionssted.
Aflejringer sætter sig, hvor strømmen er langsom, og det er her, pitting starter. Baffeldesignet og dysedetaljen betyder lige så meget som legeringen.
De fleste problemer med rørplader, jeg har set, var fabrikations- eller driftsproblemer, ikke materielle problemer.
Rørhullerne skal være rene og gratfri, før rørene indsættes. Ekspansionen eller svejsningen skal følge den kvalificerede procedure. Rørpladens overflade skal beskyttes under håndtering og montering. Pakningerne skal være af det rigtige materiale og den korrekte tykkelse, og de skal udskiftes hver gang samlingen åbnes.
Når den først er i drift, betyder rutinen mere end hardwaren. Overvåg trykfaldet på rørsiden og skalsiden og temperaturtilgangen. En ændring i enten er normalt det første tegn på en lækage eller et tilsmudsningsproblem. Inspicer rørpladens overflade, rør-til-rørpladesamlingerne og området under passageskillevæggen med et defineret interval, især ved kloridbrug. Rengør ansigtet og rørenderne under hver nedlukning. Hvis rørpladen er beklædt, skal beklædningen efterses for skade ved hver nedlukning, fordi et beklædningsbrud er en korrosionscelle, der venter på at ske.

